I samarbejde med de gode folk fra Cadpeople i Aarhus har jeg rejst verden rundt for at indfange historier om, hvordan man gør karriere i verdens største og førende vindmølleproducent – Vestas Wind Systems. Med håndbagagen fuld af batterier og objektiver, og kufferten proppet med stativer rullet ind i underbukser, satte jeg kursen mod både Frankrig, Tyskland, England og USA.
Uddrag fra projektet
Rejs
Rejselogistik og fly er altid lidt af en mundfuld. Prøv så med filmgrej. Sammen med Cadpeople lagde vi en effektiv rejseplan med de nødvendige tilladelser.
Skyd
Som énmandshær var min hovedopgave at optage interviews med udvalgte Vestas-folk, samt supplerende filmsekvenser fra deres arbejde.
Aflever
På denne opgave var jeg specifikt ham med kameraet, og alt råmaterialet blev derfor ved hjemkomst sendt af sted til ekstern klipper.










